Kapitel 4. Videreførelse af beregningen af kædeindeks

Med denne offentliggørelse videreføres de beregninger af nationalregnskabsstørrelser i faste priser, der blev indført i offentliggørelsen i januar 2017. I almindelighed antages, at vækstmål bliver bedst, når prisbasisåret er tæt på det tidspunkt, man betragter. Som ved den foregående offentliggørelse er der for hvert år opstillet tal i faste 2010-priser, men de officielle væksttal er baseret på ”kædede værdier”, der opstilles på basis af størrelser i foregående års priser, altså 2004 i 2003-priser, 2005 i 2004-priser, . . . , 2016 i 2015-priser.

 

I de år, hvor der er opstillet endelige tal, dvs. fra 2003 til 2016, sker afstemningen af tilgang og anvendelse i faste og foregående års priser for hver enkelt af de over 600 produktbalancer, der findes i løbende priser. Det forudsætter, at der til hvert produkt er tilknyttet én eller flere prisindeksserier, og det kræver naturligvis, at afstemningen hovedsagelig kan foregå automatisk ved hjælp af dertil udviklet software.

 

Serier for væksten i de publicerede nationalregnskabsstørrelser opstilles ved at sammenkæde de enkelte års vækstprocenter, således at f.eks. væksten fra 2010 til 2016 fremkommer ved sammenkædning:

 

(2011 i 2010-priser / 2010 i 2010-priser) *(2012 i 2011-priser / 2011 i 2011-priser)*

(2013 i 2012-priser / 2012 i 2012-priser) *(2014 i 2013-priser/2013 i 2013-priser) *

(2015 i 2014-priser/2014/i 2014-priser)* (2016 i 2015-priser/2015/i 2015-priser).

 

Nu er det mindre illustrativt at vise udviklingen alene i form af vækstprocenter. Man vælger derfor at tage udgangspunkt i et bestemt år, her 2010. Dette år betegnes som et ”referenceår” for serierne, da der ikke er tale om, at seriernes øvrige år er opgjort i dette års priser.

 

Ved at benytte værdierne i løbende priser for 2010, som frem- og tilbageskrives med de sammenkædede vækstprocenter, får man serier, der svarer nogenlunde til dem, man hidtil har opstillet i faste priser, men år til år væksten bliver over hele perioden opgjort på en ensartet måde med de bedst mulige vægte. Det er denne metode, der i dag anvendes til måling af væksten i de fleste OECD-lande, og metoden er obligatorisk i EU. Serierne i kædede værdier findes i statistikbanken og det er disse serier, der benyttes som officielle vækstmål.

 

Serierne i 2010-priser, kædede værdier medfører imidlertid også nogle ulemper. Man kan ikke danne hovedstørrelser ved at addere deres komponenter (når bortses fra årene 2010 og 2011).

 

Der opstår også problemer, når man forsøger at opstille kæder hen over serier, der i visse perioder kommer tæt på nul eller skifter fortegn. Det er således ikke meningsfuldt at betragte en serie af kædede værdier for lagerændringer, så her er i stedet vist en serie i traditionelle 2010-priser. Det har også været nødvendigt for enkelte perioder at ”lappe” de kædede serier for et par erhvervs bruttoværditilvækst ved hjælp af udviklingen i faste priser.

 

Opdatering af fastprisberegningen til kædede værdier sker med baggrund i at følge de internationale anbefalinger til beregningen af realvæksten, væksten i BNP i forhold til et indekssår.

 

Ulempen ved brug af kædning, ved beregning af realvæksten er, at de kædede værdier ikke længere er additive, hvilket betyder, at summen af komponenterne vil ikke være lig med den tilhørende total, efter de individuelle serier er blevet kædet sammen til tidsserier.

 

Det er dog et retvisende vækstmål for nationalregnskabet som har højeste prioritet, og dette opnås ved brug af kædemængdeindeks.

 

Effekten på realvæksten fra BNP er illustreret i nedenstående oversigt, og difference mellem realvæksten fra to indeks er angivet herunder.

 

Oversigt 8. Forskellen i realvækstraterne mellem indeks med fastpris og kædeindeks, procent

	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017*	2018*
Indeks med fastpris ...........	0,7	3,9	1,4	1,7	-0,5	1,8	-1,9	4,1	-1,8	3,8	0,1	3,3
Kædeindeks ................	2,4	6,2	0,9	1,7	-0,5	1,4	-1,3	4,7	-2,5	4,7	0,5	3,2
Difference ..................	1,7	2,3	-0,6	0,1	0,0	-0,4	0,6	0,7	-0,7	0,9	0,4	-0,1

 

Af oversigt 8 fremgår det, at det har en mindre positiv betydning for realvæksten, at beregningen foregår med kædemængdeindeks.